Ingen ferie uden hele familiens kæledægge!

Du kan med god samvittighed tage på ferie, selvom du har hund - du kan nemlig bare tage hunden med. Vestjylland har mange dejlige feriehuse og campingpladser beliggende tæt ved både skov og strand. Hele familien kan således tage samlet på opdagelse i den vestjyske natur. Husk at medbringe en kurv eller et tæppe til din hund, så de føler sig godt tilpas i de fremmede omgivelser.

Ifølge loven skal hunde altid holdes i snor i byer, feriehusområder, klitter og plantager. Husk på, at alle hunde - også de elleres fredelige og velafrettede - har et jagtinstinkt, og at der er mennesker, der er bange for hunde.

130 hundeskove i Danmark

I hundeskovede kan din hund løbe frit omkring og snuse til naturens øvrige beboere. Hundeskoven er forsvarligt indhegnet, så hund og vildt kan holdes adskilt. I Danmark er der mere end 130 hundeskove, som du frit kan benytte dig af. Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet et frilufskort, hvor du kan se alle hundeskovene placeret på et kort. Se friluftskortet...

Hunden og stranden

På stranden skal hunde altid holdes i snor i perioden 1. april til 31. september. Dog er der strande, der har total forbud mod at medtage hunde - læg derfor mærke til skiltning inden du går på stranden med hunden. 

At rejse til Danmark med hund

Det er vigtigt, at din hund er mærket med en entydig individuel mærkning - en ID-mærkning, der både kan være en mikro-chip eller en letlæselig tatovering, f.eks. en øretatovering.

Udover ID-mærkningen skal hunden have et blåt EU-pas til selskabsdyr. Passet skal være udstedet af en praktiserende dyrlæge, og er kun gyldigt, hvis det fremgår, at dyret er vaccineret mod rabies (hundegalskab), og dyrlægen har underskrevet og stemplet det.
Alle regler kan du læse mere om på Fødevarestyrelsen.